Dokumentaristen Rhea sidder i et kollektiv på Møn og stirrer ind i en skærm fuld af ufærdige ideer til radioprogrammer

penge og familie – og det privilegium

Parkin har udgivet digte i The Poetry Review

men som også rummer en stor omsorg og ømhed for de allermindste sproglige bestanddele

The story is published in its original picture book form

Løg trækker tårer Dokumentaristen Rhea sidder i etDen dag Wendy fylder 74, har hun fet nok. Manden har glemt hendes fdselsdag, ingen blomster, ingen fdselsdagskort, hun skrller lg, de trkker trer, emhtten larmer, s hun ikke kan hre radioen, hendes e Boks er lukket, og hun beslutter at g sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i frste omgang ikke lngere end til stationen, hvor hun falder besvimet om. Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende